På mange måder vil januar 2010 nok blive husket som den koldeste måned længe — og den er snart slut. Heldigvis. For det har godt nok været en januar måned som har drillet på mange områder.
Som jeg skrev i et tidligere indlæg har mange lært at køre pænere på vejene, og de mennesker fortjener stor ros. Til gengæld er det mindre positivt at mange natten til i går åbenbart var så vanvittige at ville overhale de sneryddere som var ude på vejene. Den slags mennesker fortjener simpelthen ikke vejhjælp når de ligger i grøften.
De er med til at øge udgifterne for alle andre til både forsikringer og vejhjælp når det går galt, for de tager jo ikke kun sig selv med i “faldet”. De er p*sse-ligeglade, for ofte er det firma- eller leasingbiler, og det giver et andet forhold – for en del, desværre – til det at håndtere en bil.
De fleste iblandt os har for længst fået respekt for det glatte føre. Helt som sømænd siger: “Kun en tåbe frygter ikke havet!” så må man også sige, at afpasning af hastigheden er essentielt hvis trafiksikkerheden skal blive bedre her i landet. 2500 udrykninger på et døgn er mange, og man kan kun gisne om hvor mange af disse som har været unødvendige set i forhold til almindelig respekt for vejene.
Det er derfor med et vist vemod vi alle begyndte året med at konstatere stigninger på vore forsikringer som følge af netop det forgangne års uheldsstatistikker. Det vækker til eftertanke, men tydeligvis ikke til forbedring i adfærden.
Præcis som når der indføres en miljøafgift. Man skulle tro, at det ville ændre folks adfærd i miljøRIGTIG retning, men det sker ikke. Folk bliver bare sure over priserne stiger, og så vil de egentlig også gerne have mere i lønningsposen.
Den store sammenhæng er for længst forsvundet fordi kassetænkningen holdes i hævd. Når bare regningen er betalt kan CO2-afgiften stige nok så meget. Det ændrer intet. Selvom mange sagtens kunne få en positiv retur-check når afregningsåret slutter, så tænker mange ikke så langt.
Det er præcis DERFOR det er rent tidsspilde for mange at bruge tid i trafikken. De tænker slet ikke. De tænker ikke på hinanden, og i dét perspektiv kan vi kun glæde os til vinteren er ovre. Så kan vi kun håbe, at uheldsstatistikken ikke kommer til at koste for mange menneskeliv.
Det er nemlig ikke kun egen adfærd der afgør om du overlever i trafikken. Det afhænger også af de folk omkring dig som pludselig lander i grøften fordi de ikke forstår budskabet i denne artikel på bloggen…
