Censur for åben skærm

Når man hører de kritiske røster over for Folketingets formand, Thor Pedersen, kan man godt undre sig over holdningen til det at skifte mening. Det er blevet fremhævet, at Thor Pedersen engang selv stemte forslaget om børnehavemad igennem — og da dette ikke var nok til at lukke munden på Thor Pedersen, er man nu begyndt at kritisere, at han, i sin egenskab af formand for Folketinget, udtaler sig om princippet bag.

Det er et underligt samfund vi lever i, for havde han rost et forslag havde der garanteret ikke været nogen problemer. Når han tillader sig at skifte mening, så skal han straks have på puklen…

Hvor er demokratiet blevet af her i Dannevang? Skal vi til at lukke munden på kritikere alene ud fra kriterier om “roller” i samfundet?

Faktisk, og enndu grovere, kunne man sige, at det er bedre at være formand for et udvalg end også at blive minister. Som udvalgsformand kan du vælge OM du udtaler dig som MF’er eller som formand for et bestemt udvalg. Dér er der jo f.eks. ingen der revser Peter Skaarup når han vælger at udtale sig som MF’er i stedet for som formand for Retsudvalget, vel?

Jeg mener det er en stor styrke at vi inddrager forældrene, som har en to-delt interesse i denne lov: de betaler for ordningen, og det involverer deres børn.

Havde man stillet forslaget for et par årtier siden ville ALLE borgerlige have været enige om, at det var UNØDVENDIG DETAILSTYRING. Men fordi forslaget vedtages og implementeres under en borgerlig regering, så skulle det pludselig være både liberal og borgerlig politik…

Man undres…

Hvis ikke emnet var så vigtigt som vores kommende generation ville det være komisk, men det er faktisk tragisk at vi ikke kan blive enige om den slags ting. Et eller andet sted må der være en del mennesker som har glemt principperne om “frihed under ansvar”.

Den slags signalforvirring sker oftere og oftere, og må være et af de store tegn på at den nuværende regering er ved at være kørt fast. Vi trænger til et systemskifte, og oppositionen bør i det nye år skærpe sin retorik for at vise befolkningen at vi faktisk mener vi kan tilbyde et troværdigt alternativ til den siddende regering.

Dét ville være et godt signal i denne tid. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.