Jeg har lige hørt noget af det mest tåbelige argument nogensinde. At flytte sammen på grund af økonomi… Når folk har ondt i tegnedrengen vælger de at lade venskab blive til forhold — og i nogle tilfælde er flere forliste forhold ikke nok for dem til at lade advarselslamperne blinke. For ikke at sige, at der burde være FAST RØD på alle pærer!!
Hvad er det som går galt for folk? Hvorfor tænker de sig ikke om? Hvorfor lader de magelighed være det afgørende parameter?
….Og endnu værre: hvordan vil de nogensinde kunne tage sig sammen til at AFBRYDE farcen når/hvis det går galt? Når det var lommesmerter som førte folk sammen, hvad vil så være udsigten når/hvis den ene part vil ud af “forholdet”?
Realiteterne er nemlig klare. Der findes den slags mennesker hvor kemien er i orden, men så taler folk heller ikke økonomi når de rykker pjalterne sammen. I sådanne tilfælde ER der noget at bygge på.
Hvis man derimod væver og tvivler, så er det bedste råd helt at lade være. Lade være med at flytte sammen i hvert fald. Vi har set folk begå fejlen efter kun et par måneders bekendtskab, og i sådanne tilfælde er det DØMT til at mislykkes. Det VIL IKKE blive nogen succes at bygge et hus på et fundament af kviksand.
Folk der kender mig, véd, at jeg er meget glad for Pernille Melsteds bøger om at finde og udleve sin passion. Du vil som menneske aldrig kunne blomstre hvis du lader dit liv styre af økonomi. Du skal lære at styre dit liv i stedet, og du skal styre i den rigtige retning. Find interesser som får dig til at blomstre, find en beskæftigelse hvor du befinder dig godt, skab relationer til andre hvor ALLE fungerer godt, og erkend de ting som ikke fungerer…
Hvis ikke du lærer at bruge de rigtige værktøjer i din planlægning vil du ende med at være pausefisk i dit eget liv. Er det dét du ønsker?
Jeg håber alle vil begynde at leve mere passioneret og i langt større anerkendelse af eget selvværd. Det er SÅDAN det burde være.
