Vil du udfordres?

Dagens spørgsmål er: “Vil du udfordres?” Du undrer dig muligvis over spørgsmålet, men flere af mine artikler har haft en underlig tavshed omkring sig. Da vi nævnte nogle konstruktive ændringsforslag til feriestedet i Auvergne blev det slet ikke kommenteret — hverken på mail eller i kommentar-feltet. Dette selvom jeg faktisk altid forsøger også at fremhæve de positive elementer i mine beskrivelser.

Når alt skal siges, så mener jeg det er vigtigt jeg engang imellem provokerer og udfordrer læserne, og hvis du ikke bryder dig om den stil, så beklager jeg. Jeg vil næppe lave min stil om, for sådan er jeg som menneske. Jeg nyder at møde mennesker jeg er lodret uenige med, fordi det giver mig chancen for at udfordre egne fordomme og forestillinger om hvordan verden er skruet sammen.

Sådan er det bestemt ikke alle der har det. Mange er konfliktsky, og vil hellere omgive sig med mennesker der nikker og giver dem ret — nogle forventer nærmest, at man ikke kan have et venskab hvis ikke man dagligt klapper hinanden på skulderen. I Ordsprogenes bog er der en talemåde jeg mener er langt mere fornuftig: “Hellere åben irettesættelse end skjult kærlighed” (27:5).

Derfor mener jeg også det må være en selvfølge, at ved at læse denne blog kan du blive både informeret og udfordret. Jeg håber du kan lide stilen. I hvert fald kan jeg love, at jeg altid skriver det jeg mener, og det har jeg tænkt mig at fastholde.

Mit spørgsmål til dig: “Vil du udfordres?”… 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.