Danmarks FØRSTE Twitter-mester

Danmarks FØRSTE Twitter-mester skrev teksterne længe før Twitter nogensinde kom til. Han skrev genialt og kort længe før ideen om Twitter – beskeder på under 140 tegn – kom til.

Han skrev bl.a. disse:

  • Hvis du holder
    dinosaur,
    vil det rygtes
    byen over (9 ord – 46 tegn)
  • Grunden til
    at man vil
    ta April
    med et smil
    er at Maj
    er på vej (16 ord – 58 tegn)
  • Vi danske dyrker
    ædetruget,
    så vi er flotte
    med forbruget.
    Men da vi dog
    vil styrke kronen
    så sparer vi
    på produktionen (22 ord – 112 tegn)

Nu har de fleste nok allerede gættet, at jeg tænker på Piet Hein, som skrev de berømte gruk. Jeg har adskillige af de berømte gruksamlinger tilbage fra 1960’erne, og det er virkelig værdifuld læsning, som kan inspirere os alle. Han er overset blandt mange fordi han “leger” med sproget, men der er stof til eftertanke når vi investerer tid i læsningen.

Modsat nutidens Twittere, så er der skåret helt ind til benet. Budskabet leveres med en skarphed som gør Piet Hein ære. Han har virkelig vist en standard, som mange i dag har svært ved at efterligne. Det kan ikke blive meget mere tidløst end det, vel? 🙂

Hvis du vil læse mere om Piet Hein, kan du gøre det her: http://da.wikipedia.org/wiki/Piet_Hein

Alle ønskes en god søndag.

PS: Den mest geniale af hans sætninger er også: “Co-existence or no existence”
Jeg vil påstå, at flertallet af verdens politikere ikke forstår ovenstående sætning, for så havde de nok gjort meget mere ved alle de vigtige sager til alles fælles bedste.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.