Kong Gulerod…

Det er forbavsende at se den arrogance der ligger bag tanken om en “Kong Henrik.” Forestil jer lige hvilket ramaskrig der ville komme i et kongehus som det svenske hvis Kronprinsesse Victoria nogensinde foreslog, at hendes forlovede (Daniel Westling) skulle være konge… I et land hvor de rent faktisk HAR en konge som er vellidt af de fleste…

Her i landet har Prins Henrik på indtil flere måder opført sig ganske modsat Emma Gads anbefalinger, og har også høstet stor kritik for sine manglende sproglige færdigheder. Alle tre kvinder i de to prinsers liv lærte væsentligt hurtigere dansk end prinsgemalen som aldrig rigtig har ønsket sig nogen særlig plads i danskernes hjerte…

Når vi danskere tænker på konger, så tænker vi på Christian X, som red gennem gaderne eller Frederik IX med den utroligt dejlige kone, den afdøde majestæt Dronning Ingrid, som til det sidste gav inspiration til begge prinser når Daisy og Henrik ikke altid varetog forældrerollen helt perfekt.

Ingen andre vil påstå at være perfekte, men alene tanken om en kong Henrik er fuldkommen udelukket i.m.h.o.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.