Det er forbavsende hvor gammel jeg synes man begynder at føle sig efterhånden som folk går bort. I dag var overraskelsen, at Helle Virkner gik bort tidligt her til morgen.
For mit eget vedkommende var det særligt hendes ægteskab med Jens Otto Kragh og hendes deltagelse i Matador, som gjorde hende specielt populær. Hun var en kvinde som stod ved sine holdninger, og hun fortjener absolut at blive mindet. Hun var med i utallige film, og hun havde altid det specielle glimt i øjet som gjorde hende til en så fantastisk god skuespiller.
Særligt vækker det til eftertanke, at når man er rundet de 36 begynder mange ting at virke som om de “altid” har været på en bestemt måde. For mit eget vedkommende er der mange mennesker som ikke syntes at være specielt gamle, som alligevel runder både de 70 og de 80 m.v. Perspektivet bliver anderledes, enten vi vil erkende det eller ej.
I hvert fald fortjente Helle Virkner stor tak for hendes bidrag til den danske kulturarv. Hun gjorde virkelig sit for at glæde sit publikum. Send hende en varm tanke næste gang du ser din Matador box eller ser én af hendes mange film. 🙂
