Det påstås engang imellem, at Big Brother (overvågningssamfundet) er gavnligt for lovlydige borgere. Faktisk postuleres det sågar, at du ikke har spor at frygte “hvis du har rent mel i posen”… Er det nu også rigtigt? Lad os tage en tænkt situation som oplæg til en diskussion om Big Brother-overvågningssamfundet.
Et hypotetisk eksempel
Du kører hjem fra overarbejde, og ser at en lokal benzintank stadig har lyset tændt kl. 22 om aftenen. Du ved, at tanken normalt lukker kl. 21, men tænker det nok bare er rengøringen, og fortsætter. Mens du kører forbi bliver din nummerplade filmet, og dagen efter bliver du interviewet fordi du er kørt forbi tanken aftenen før.
Du kunne sagtens have ret i at der blev holdt ekstraordinært åbent, af flere grunde:
- Rengøring
- Status // Lageroptælling op til årsafslutning
- Kasseoptælling tager længere tid fordi kassen har for stor difference pga fejl med ny medarbejder
Alle ovenstående eksempler kan være logiske forklaringer på en helt normal situation. Enhver der har arbejdet i butik véd, at kasseoptællinger kan drille når en ny medarbejder får kodet et eller andet forkert ind, og der bagefter skal gennemgås revisionsrulle.
Nøgternt betragtet er du kørt forbi en tank, og tænker ikke yderligere over det. Vedkommende som ser din nummerplade kan ikke vide hvad DU har tænkt. Da ingen får penge for at holde øje med hele nabolaget (medmindre de er ansat som lokale sheriffer), så har vi i dag et “pas-dig-selv-samfund”…. Når vi oplever at folk brokker sig over at vi standser pga deres havariblink for at spørge om vi kan hjælpe, og får beskeden: “Pas jer selv. Vi har ringet efter autohjælp!” så har alle ligesom selv lagt op til det jeg kalder et “asocialt samfund.”
Er det mon et sådan samfund vi ønsker for hinanden? Hvis det er tilfældet er vi godt på vej. Vi tror vi kan filme os ud af kriminalitet, men faktum er, at den slags afskyeligheder vil fortsætte så længe der ikke sættes ordentligt fokus på retfærdighed til de lovlydige. Vi får iklædt os alle mulige bortforklaringer for mere overvågning, men det er ikke overvågning der mangler. Det er retfærdighed og konsekvens der mangler. Det véd forbryderne, for de bliver ved med deres usle handlinger. Spørgsmålet er så bare hvornår politikerne vågner op til dåd og sætter ordentligt fokus på det som skal til for at Danmark igen kunne blive et trygt land at færdes i. Hvor alle bekymrer sig om hinanden, og hvor vi mødes med et smil når vi hjælper hinanden frem for uforskammetheder.
Det er den slags samfund jeg klart foretrækker. Men det kræver luftforandring for at skaffe et nyt menneskesyn, både politisk og personligt.
