Når systemet begår fejl

Det er tankevækkende at vi i et civiliseret samfund som det danske, i anno 2009, skal have blogs med anonyme indlæg hvis sagerne er vigtige nok. Vi så det i tilfældet IT Factory på TV2 forleden aften hvor en “Joe Doe” viste sig at være Bo Svensson, og vi ser det i forhold til offentlige forvaltninger. I stedet for at det offentlige tog imod gode råd og ideer, så lever vi den dag i dag stadig i et samfund som straffede Jussi Merklin for sine synspunkter frem for at forbedre sikkerheden på netop CPR-numre og datasikkerhed generelt. Sagen kan læses herfra: http://www.dm.dk/NyhederOgDebat/Magisterbladet/tidligereNumre/2005/12augustnr12/Danskesager.aspx.

Når systemet begår fejl handler det meget ofte om ganske mange skattepenge, og misbruget fortsætter fordi vi som danskere ofte glemmer at revse byrødderne ved kommunalvalgene. Den slags bør stoppe. Vi har i alt for mange år ladet stå til, og der er virkelig behov for ansvarlig håndtering af økonomien rundt omkring i kommunerne. Det nytter ikke noget at sammenlægge kommunerne, og så bare bagefter påregne at effektiviteten kommer af sig selv. Det KRÆVER en indsats at finde stederne hvor der kan rationaliseres.

På lignende måde er det tankevækkende, at folk eksporteres mellem kommunerne. Når en bistandsklient ikke trives i en kommune, så rykkes vedkommende til en anden kommune, og på dén måde “eksporteres” udgiften. Den slags så vi også i 80’erne hvor Gentofte og andre i Perrier-bæltet gerne betalte for at få arbejdsløse og/eller udlændinge til nye steder fordi man på den måde kunne “satse” på sine egne. Dét menneskesyn fandt folk afskyeligt dengang, og i dag snakkes der bare mindre om det. Men det er samme adfærd, og samme resultat – blot lidt mere i det skjulte…

Med en regering der er kørt fast kommer der næppe de store forandringer, men det ville være rart om fornuften kom tilbage til forvaltningerne, så pengene kunne blive brugt i borgernære sammenhænge frem for alle de andre ting som det sker i dag.

Den slags burde være et tema for de lokale valg. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.