Mob Wars er superskægt

Mob Wars er et sjovt lille spil på Facebook. Jeg har nået level 40, og i takt med dette er der pludselig kommet nye våben, og formuen stiger med samme tempo som i “de gode gamle” mafia-dage.

Dengang da politikernes alvidenhed medførte, at mafiaen i USA kunne tjene millioner på “forbudstiden”. Meget identisk har vi jo i dag grænsehandelen, for når staten pålægger os afgifter, så får man jo sine ikke-rygende venner til at tage smøger med hjem fra charterrejsen, ganske som man også lige så godt kan drage ned syd for grænsen når familien besøges i Jylland.

Hvorfor spiller vi? For at nyde friheden, slappe lidt af, og så ellers dyrke det sociale element. Uden spil ville meget ende med det rene arbejde, og derfor kan selv en 7-kabale eller Minestryger være særdeles gavnligt engang imellem.

Der er steder hvor man forsøger at begrænse folks adgang til spil, men hvad skulle der egentlig være galt med en 7-kabale mens man hører damen i telefonkøen sige: “Du er nu nummer XX i køen”? Du får langt gladere medarbejdere ved at lade dem administrere deres tid fornuftigt. En person der ikke holder rygepause kan nok sagtens tillade sig en 7-kabale i stedet for at fyre en time af på 10 smøger… 🙂

Virksomheder der censurerer spil vil få svært ved at indføre moderne ledelse, som netop bygger på:

  1. frihed under ansvar
  2. tillid til hinanden – omend kontrol kan blive nødvendig, hvis folk ikke kan administrere den udviste tillid
  3. mulighed for udvikling for de flittige
  4. mulighed for geografisk omplacering mellem filialer når medarbejderen ønsker det
  5. Anerkendelse af, at glade medarbejdere giver den en ekstra skalle for virksomheden

Så mon ikke der er plads til et enkelt spil i ny og næ uden nogen sure miner? 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.