Det er nærmest komisk at se hvordan fertilitet diskuteres ud fra kun sædcellers kvalitet. Der er mange dimensioner som slet ikke er med i diskussionen når der kigges unikt på sædcellerne.
Hele psykologien bagved — det at tage tingene stille og roligt — har MINDST lige så stor indvirkning. For snart 37 år siden troede mine forældre ikke de kunne få børn. Afslapning og en ferie til Kreta startede en ny proces: jeg blev født, og jeg fik da også en lillesøster. Det blev så til for min søsters vedkommende fire børn og for mit vedkommende fik vi, som bekendt 3 børn. Med svogerens barn med i puljen så er der 8 børnebørn. Er det ikke okay når udgangspunktet 40 år før var at der nok ikke var andet at gøre end at se tiden an? 🙂
Når vi derfor diskuterer fertilitet så mener jeg afgjort vi har skabt vores egne problemer her i samfundet. Med programmer som Luksusfælden (hvor folks gæld ses på TV3 i mange dele af landet) kombineret med et boligmarked der halter, så har folk RIGELIGT at tænke på i forvejen.
Heldigvis er vore hjerner således indrettet at det kun ville være endnu mere tragisk hvis par med ondt i økonomien eller tunge sommerhusbyrder endda også skal til at finde tid til barnegråd og meget andet. Lad det dog være heldigt at folk kan nå at SKABE overskud i deres hverdag så de kan koncentrere sig om deres børn.
Jeg er godt klar over dén holdning ikke skaber ret meget underholdning på TV, men mon ikke det er langt nærmere den virkelighed der eksisterer end de medieskabte diskussioner om sædtal over eller under 20 mio? Jeg mener etik og sund fornuft er mindst lige så vigtig som medicinske studier. Vi kan ikke medicinere os til alt. Det bliver en kende for kunstigt, hvis jeg skal sige det ligeud.
Snart weekend, og alle ønskes en god weekend. 🙂
