Ikke hævn…

Det er hverken hævn eller ondskab at påpege fhv. borgmester Bjørn Dahls absolutte dumhed ved at køre spirituspåvirket. Jeg skrev oprindeligt i Roskilde Avis fordi jeg fandt det tankevækkende at en person der havde været så arrogant, som han selv var op til kommunalvalget i 1997, kunne foretage sig noget så tosset som at køre i spirituspåvirket tilstand.

Interesserede kan læse http://www.roskildeavis.dk/dk/nyheder.asp?submode=vis&id=10089&vis_arkiv=&antal= hvor sagen nu bliver fremmet til dom af hensyn til alle parter, herunder også Bjørn Dahl selv der jo ganske naturligt kunne risikere sin valgbarhed efter sprutkørslen.

Anonymt kort

Anonyme henvendelser kan jeg ikke tage alvorligt, men når en persons eneste kommentar anonymt er at sende mig et kort med ordene: “Fik du luft for din ondskab i Roskilde Avis” [med kun store bogstaver, og tredobbelt understregning under ordet “ondskab”] så kan jeg altså ikke tage det alvorligt.

Påstandene i et af to navngivne indlæg hvor én mener “man ikke bør sparke til én der ligger ned” er at give Bjørn Dahl langt mere snor, forståelse, tolerance og velvilje end han nogensinde selv har udvist. Faktisk vil dem som kender mig vide præcis hvorfor jeg skrev som jeg gjorde, og jeg agter aldrig nogensinde at opgive at give udtryk for min mening. At jeg accepterer andre også har ret til deres er selvsagt i et levende demokrati.

Uanset hvad når vi længst hvis alle får lov til at sige hvad de tænker, og hvis alle frit får lov til at komme til orde. Også Bjørn Dahl den dag han kan tale om tingene når tingene er kommet ham en smule på afstand. Men at forvente at jeg skulle undlade at kommentere en handling jeg, som taxauddannet, kender så ganske godt finder jeg morsomt…
Jeg har, om nogen, i både nære venne- og familiekredse altid givet udtryk for aldrig at støtte at nogen drikker og kører, og jeg har altid været parat til at hjælpe med at køre folk hjem i stedet for at vende det blinde øje til. Så den slags fin tale uden handling om hævn, medlidenhed mv. har intet med sagen at gøre.

Når man dummer sig må man stå til regnskab, og dette inkluderer altså at folk må tage uforbeholdent afstand fra kriminelle handlinger som spirituskørsel rent faktisk er.

God weekend til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.