Hvorfor blogger flere og flere?

Der er noget sjovt i at en person som jeg, der grundlæggende var MEGET imod bloggen til at starte med, er blevet så vild med bloggen både som medie, begreb og kommunikationsmulighed. Bloggen har – rent SEO-mæssigt – en høj værdi fordi den opdateres ofte. Den giver muligheder man ikke ser, hverken på skrift eller andre steder.

Det eneste som opdateres lige så hurtigt som bloggen er radio og tv. Men der er grundlæggende forskelle for radio og tv kan ikke “tekstes” på siden på samme måde uden at der pludselig kommer faggrupper ind i billedet. Så skal det være en journalist, og nogle skal have tillæg m.v. Derfor ender mange tekster temmeligt kejtede som gentagelse af underteksterne på videoen eller lydsporet eller som en meget FORMEL version af det budskab der søges givet.

Den slags bekymringer er der ikke med bloggen. Der kan stadig laves lydindslag, såkaldte podcasts, ligesom der kan laves videofilm, såkaldte “videocasts”… Ingen kommer og brokker sig på grund af bestemte formkrav til materialet og det er tværtimod din og læsernes kemi der afgør om en blog tiltrækker deres opmærksomhed.

Alle muligheder kan bruges

Netop fordi der ikke er nogen facitlister for kommunikation kan alle muligheder bruges. Såvel lyd, billede og tekst kan enten forme en harmonisk form eller en kontrast som netop viser charmen i den måde vi nu til dags kan kommunikere med hinanden på.

Hvis du derfor endnu ikke er kommet i gang med at lave din egen blog, så vil jeg varmt anbefale dig at overveje at komme i gang. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.