Et meget vigtigt spørgsmål vi alle må stille os selv fra tid til anden er: “Kan det betale sig?”
Det spørgsmål skal (og kan) forstås på flere måder.
Hver gang en bil skal til syn, skal man overveje om udgifter til reservedele kombineret med den mængde tid der går med at sætte det på kan betale sig. Ikke fordi en bil ikke skal være i ordentlig stand til daglig, men man tjekker jo ikke en skarp kant under bilen hver 14. dag, vel? 🙂
Derfor kan udgiften til et syn være “højere” end at tage skridtet til en nyere bil og tage konsekvensen med det samme. Den slags overvejelser eksisterer alle steder.
For der er også andre steder hvor vi som mennesker bør overveje om det kan betale sig. Både når det gælder at engagere sig politisk eller foreningsmæssigt. Men også når det gælder et arbejde hvor “man tager tingene med hjem efter fyraften”…
Går det først ud over helbredet er det ikke værd at være med. Vi har med sikkerhed kun dette ene liv, og derfor vil det være omsonst hvis man engagerer sig og taber pusten længe før tid.
For vores eget vedkommende er det for længst vedtaget, at jeg har et job hvor jeg stopper med at arbejde når der er fyraften. Jeg skal hverken programmere (med tilhørende overtid) eller arbejde med bogføring (hvor man flere gange om året kører status, afslutninger m.v.) Jeg befinder mig bedst når jeg kan være omhyggelig og effektiv på jobbet, og så bagefter realisere mig selv i fritiden… 🙂
Men den slags skal vi altså alle gøre op med os selv. Altså: Ka’ det betale sig? 🙂
