Bevidste fejlcitater…

En af de væsentligste grunde til at jeg altid opmuntrer til kildekritik (altså at gå tilbage til den refererede kilde og tjekke hele teksten og sammenhængen) er, at nogle mennesker bevidst VIL misforstå uanset hvad pokker du skriver.

Noget der skrives i ren humor eller i en helt anden sammenhæng kan pludselig pilles ud af sin naturlige sammenhæng, og engang brugte man udtrykket “som Fanden læser Bibelen”, fordi meningen og intentionerne er helt modsat af det tiltænkte.

Hvis du lever i en drømmeverden tror du sikkert dette kun sker meget sjældent, men desværre viser det sig, at man i dag – ved at beskytte sin adresse på Folkeregisteret – kan anonymisere informationerne om hvem der ejer et .dk-domæne. Dernæst er der så mere eller mindre frit spil. Enten via forwards (som f.eks. GratisDNS) eller via webhoteller som blæser på kildekritik, anstændighed m.v.

Det frie spil handler så om, at personer opretter en blog, og downloader et af tre-fire gratis typer blogsoftware, og så er de ellers i gang som internettets modige cowboys i forhold til research. Nu skal de godt nok vise hvor David købte sit øl.

Godt råd fra min afdøde bedstefar

Min gamle, men kloge, farfar havde ét princip. Kunne han ikke sige noget pænt om andre så holdt han mund. Du kunne, en sjælden gang, få ham til at tale om ubehagelige emner eller personer, men det var altid kortvarigt og med en vis morale bag. Den visdom har begge mine forældre givet videre, og i dag holder jeg fast ved, at hvis man kun kan tjene penge ved at tilsvine andre, så har man et problem.

At deltage i mudderkast for at komme misbruget til livs er spild af god karma. Vi er alle i besiddelse af 24 timer, og det er dit og mit – og alle andres 🙂 – frie valg hvordan de bruger deres tid. Jo mere konstruktivt du handler jo mere positivt vil du opleve verden, og hvis du samtidig med det konstruktive kan finde anledning til at lave noget du også synes er sjovt er det ren win-win situation.

Men husk: hvis du læser noget negativt på nettet, så tjek det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvis ikke du finder noget på Google, så prøv Yahoo eller Altavista. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.