Kender du FORSKELLEN på plus og minus?

Tror du succes er noget man er “født” til, eller at fiasko skyldes at man måtte være født under en “uheldig” stjerne? Tror du så meget på skæbnen — bevidst eller ubevidst — at du risikerer at mange chancer fiser direkte forbi din næse?

Den evige “mangler penge”-type

Denne slags mennesker er komplet uudholdelige fordi mange i denne gruppe slet ikke vil erkende nogle grundlæggende økonomiske regler:

  1. Man kan ikke bruge pengene to gange. Spar på dem første gang, og de vil række længere…. 🙂
  2. Hvis man ikke først har øget sin indtjening og/eller har en god kistebund, så skal man IKKE øge sine udgifter før den økonomiske situation tillader det
  3. Hvis man får tilbudt noget, som ikke koster noget, men som kunne vinde gevinster, og man ikke tager imod, så har man forpasset en chance
  4. Hver en krone i udgifter du fjerner svarer til det dobbelte beløb (eller mere) før skat i indtjening

Dette er blot nogle få af de regler som gælder for alle mennesker, men som typisk overses [eller slet ikke forstås] af denne mennesketype.

“Ved det hele” typen

Denne person arbejder typisk IKKE med økonomi til daglig, for den slags mennesker vil — hvis de er rigtig dygtige og smarte — lære af hinanden for at finde endnu mere kreative løsninger på tingene.

Ved-det-hele typen er nogle gange kombineret med mangel-typen, og bliver særdeles uudholdelig fordi den store viden ofte kun er en maske for at skjule den bagvedliggende prokrastinations-trang som alle mennesker, hvis de ikke holder øje med tendensen, kan være i farezonen for at udvikle.

Ved-det-hele vil typisk afvise enhver indblanding, men vil smaddergerne hægte sig på som en blodigle. “Kan du ikke lige, for jeg er sg* ved….” er noget vi alle har hørt før.

Et ord er et ord

Den første redning ud af suppedasen for den slags mennesker er, at erkende problemet og dets omfang. Ofte vil det være en mangeårig problematik som kommer til udtryk under denne form. Da omgangskredsen tit og ofte skiftes ud går der lidt tid før faresignalerne opdages og advarselslamperne tændes.

Hvis du selv er faldet i med hensyn til den slags, så glæd dig til at opleve hvor hurtigt din omgangskreds VIL bemærke hvis du begynder at holde ord. Når der afgives et løfte om betaling til den første, så vær parat til at honorere dit ord. Din kreditvurdering afhænger ikke blot af hvad bankerne mener, men i lige så høj grad af hvad din omgangskreds fornemmer. Ikke fordi du på nogen måde skal leve ud fra deres vurdering, men fordi du måske en dag bliver afhængig af deres hjælp….

Derfor: a gentle(wo)man’s agreement bør være det bedste nogen kan få, og hvis det ikke er det, så bør DU arbejde på at få tingene på plads i stedet for at brokke dig.

PS: Til de blandt læserne som undrer sig over emnet, så er dette mindst lige så meget en artikel til almen oplysning og almen uddannelse. Jeg vil gerne fæstne tanker til skrift, og hvis nogle af de faste læsere kan have gavn af nogle af de systematiske tanker som opstår er det vel en dobbelt gevinst, ikke sandt? 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.