Regn, regn og atter regn…

Det var en stor fornøjelse at modtage pakker med nyt tøj og lade fruen kigge på H&M i Slagelse i dag. Dog ikke nogen nydelse at køre i vejret da viskeren (i førersiden) strejkede på vej op til Slagelse. Der er lang vej retur når sådan en visker strejker i regnvejr – og doven som jeg var er det jo ikke bilreparation i regnvejr man har mest lyst til, vel?

Altså må den indvendige del af viskerarmen vente til det ikke regner mere.

Til gengæld vækker regn ubehagelige minder tilbage til oktober sidste år hvor vi strandede på Kreta i 5 ud af 7 dage med regnvejr. Det bliver ligefrem kaldt “kretensisk vejr” her i cabanaen. 🙂

Nå, anyway. Ferien står for døren. Jeg vil snart blæse på alle de småskænderier politikerne har herhjemme og alt det sladder der ikke fører til noget som helst alligevel. Vi trænger til ferie, og glæder os til den.

Optimisme genfindes ved at holde fri

Når vi kommer frisk retur har vi genfundet energien og inspirationen. Inspirationen til at inspirere og motivere. Glæden ved at lade projekter og medmennesker blomstre.

Den slags er bare på vågeblus i regnvejr. Vi får jo ikke bare normalt vand men kaskader. Vand i bryggerset….

Vi får nok ikke hjemve foreløbig…. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.