Det er smukt, og mindeværdigt da vi i går fik vores første egentlige kort da den dejlige – og altid drilsomt-frække – niece, Mette, sendte brev fra hendes mini-ferie sammen med skolen til Bornholm. Sådanne små størrelser bliver pludseligt større, begynder at kunne skrive og regne, og inden man får set sig om er der faktisk tale om en pige som om ganske få år selv bliver myndig, selv kan træffe egne beslutninger, måske ligefrem låne Onkels Volvo…..
Tankerne er sjove. Hun blev født samme år som jeg var 5 timer fra at være bortgået på grund af en fremskreden meningokok-meningitis (i 1995), men selvom det var hendes far der medvirkede i kørsel fra dengang Stenlille til Sædder, så skete der hurtig behandling fra sygehus-systemets side af både Undertegnede men også alle nært involverede. I dét lys er det sjovt, at den første niece (af tre samt en nevø) nu pludselig – om ganske få dage – rammer nålen på de 12 år.
Nu må hun sørme snart se James Bond uden at bryde “reglerne”… 🙂
Et stort snarligt tillykke fra os alle. 😉
PS: Meningitisen er overstået uden mén. Alligevel er det et relevant tema når emnet er Mette.
