Det at smøre madpakker ville være nemt, hvis ikke man kørte lidt variation. Så er der udflugt, så smøres “tur-madpakker”, så er der maddag, så er det enkelt-ting…. Jo, på en kort uge er det ikke sikkert at en novice alt ud i smørrebrødets kunst når at fange nogen som helst form for rutine.
Føles som Mr. Bean…
Folk med samme platte humor som jeg selv nyder vil straks forstå billedet af en fortvivlet far som nu har valgt at pakke madpakken på en ny måde. Troede han var genial fordi bondebrød (som ligner sønderjysk rugbrød) er formet således at der kommer en lille kvadrat i det ene hjørne af madkassen når alle skiver vendes ens. Det sidste smaddernemt når der smøres til to børn – en “venstre” og en “højre” skive. Så langt rakte rutinen.
Men når så den tykke agurkeskive skæres i to og pakkes ind i aluminiumsfolie liggende ved siden af hinanden, så lignede jeg garanteret Mr. Bean da han havde pakket alt ind og tændt for lunten til den hvide maling mens han nu mangler håndtaget, der allerede var pillet af døren og pakket ind sammen med pynteæblerne….
Mission accomplished
Bare rolig. Problemet blev hurtigt løst, og ny celofan lagt rundt om. Men selvom agurken var skåret i to skiver skulle den nu ligge i forlængelse af hinanden (altså som en almindelig EU-overholdende agurk ellers normalt ser ud)…. 😉
Det bliver nu meget godt når fruen igen træder ind af døren. Jeg kan nemmere assistere med en madpakke i ny og næ, men smørrebrøds-“jomfru” er ikke en af de veje jeg nogensinde vil gå. 😀
