I gamle dage skrev nogle (især piger) dagbøger. Små private bøger – nogle forsynede med en lille lås. Ikke nogen Ruko-lås, men en lille lås som symbolsk “tegn” på, at her var der tale om noget helt privat.
Bloggens tidsalder – fagre nye verden
Sådan er det bestemt ikke mere! Dagbogens afløser, bloggen, tilbyder i dag en kontakt med omverdenen med en online tekstbehandlings-service, hvor ordene får frit spil. [Nogle vil mene – til tider – LIDT for frit spil… ;-)] Der skrives måske ikke lige så inderlige tanker, medmindre man lider af online exhibitionisme, men dette udfolder sig også hos nogle, der hælder vand ud af ørerne i mere eller mindre offentlige fora. Ret smukt med den slags hæmningsløs “deling” – synes man ved første øjekast. Når det fortsætter, og næsten bliver pinligt, at voksne mennesker kan være så handlingshæmmede som jeg i et tilfælde har set, bliver man nærmest flov på personens vegne.
Så alle grader af privatliv får i hvert fald frit spil på fremtidens online skrivebord, bloggen. Alle har den. Journalister taler om chat med seerne på sine blogs efter et program afsluttes. [Jeg sidder jo og krummer tæer, og tænker på vedkommendes partner, der ellers sad og ventede med varme sutsko og varm kaffe med en lille bolle med et par skiver ost efter den lange arbejdsdag. Men ak nej: nu skal journalisten sidde og blogge – på sin arbejdsplads. :-)]
Tog mig faktisk lang tid før jeg selv fik min første blog
Jeg havde selv et paradigme imod blogs. Da jeg første gang hørte om dem lød det en tand for moderne. Ligesom med alle andre former for ny teknologi, skulle den lige ses an. Sådan er det jo med alle paradigmer….
Efterhånden som alle andre fik dem, så blev det også nødvendigt for “gamle, firkantede Henrik” at følge trop, og nu er der flere blogs i stalden, der løbende vedligeholdes. Nu er det ved at blive sjovt – dels fordi jeg har hørt fra flere, at de rent faktisk følger bloggen [Hej til jer alle…. :-)], men også fordi Blogningen rent faktisk tilbyder en designløs præsentation.
Hov, hvad var det? Designløs præsentation…. 🙂
Tidligere, hvis jeg fik en idé, så blev der udtænkt et domæne, en præsentation, en navigation, html-kodning, ja das ganzen schweinerei. Nogle af disse projekter endte i “skuffen for gode ideer der var så gode at de aldrig blev til noget”….. [Spøgefulde elementer i vennekredsen vil driste sig til at udtale sig om størrelsen på dén skuffe. Det er ikke nødvendigt. Ellers tak. :-)]
Andre projekter blev til noget, men endte i alt for mange tilfælde i manglende vedligeholdelse. Nu er teknologien efterhånden blevet så voksen, at alting kunne indpasses i Blogs. [Før I nu tænker: “nu rabler det altså for ham Henrik”, så er der jo noget om det. :-)]
Derfor: hvis det er værd at skrive (og læse) om, så blog det…. Meget nemmere, og langt større chance for at folk vil læse om det under et blog format. Altså stadig statiske sider til fotoalbums, rejseoplevelser m.v., men vi skal alle lære at tænke meget mere i Blogs.
Så dagens tanke: blog – blog fordi det er sjovt – og blog det fordi du gerne vil fortælle andre om det du blogger om. Det er jo det en blog skal bruges til, ikke sandt? 🙂
