Jeg sad faktisk lige og ryddede op i til- og frameldinger (alt fra film- til bogklubber), og det vakte faktisk en smule til eftertanke, at der slet ikke var brug for at klistre et frimærke på, for alting kunne håndteres direkte via internet.
Det er så også en stor fornøjelse, for taksten er – som bekendt – steget til 4,75 for at afsende sådan et kort eller et alm. brev. Med tre børn og diverse klubber giver det lynhurtigt en meget interessant besparelse at håndtere alting online.
At det desuden mindsker antallet af fejl er jo så kun en endnu større fordel…
Tænk lige perspektivet igennem…
Når man begynder at tænke over hvor stor en andel man selv har der efterhånden er klaret online, og hvor lille andelen af snail-mail er ved at blive, så er der to ting, der er ved at lide:
- frimærket
- postvæsenet
Frimærket
Der var engang hvor frimærker var noget vi alle kunne samle på. Min mor, der for nylig gik på pension har vist lidt planer om at gennemgå knap 30 års “høst” via alm. brevporto. Kan skam være en sjov affære.
Men PostDanmark skyder sig selv i foden når de gider gider stemple sine frimærker, hvorefter det uopdragne postbud bare sætter en kuglepens-krusedulle. Jeg er klar over at et frimærke frigør den enkelte forsendelse, men den slags “kuglepens-terrorisme” skuffer mig dybt. Det burde være mindst lige så strafbart som andre forbrydelser i Straffeloven. 🙂
Spøg til side, men alligevel. En historisk dimension vil forsvinde den dag hele kulturen omkring frimærket forsvinder.
Postvæsenet / PostDanmark
PostDanmark har kendt til udviklingen, men vendte [helt tilbage til dengang det hed: “Post- og Telegrafvæsenet”] det blinde øje til udviklingen.
Lad os kaste et blik på deres “innovationsniveau”…
- For nylig opfandt de et koncept med at få scannet sin post – håbløst lang tid efter andre havde sat sig på dette marked.
- Dernæst tilbød de at folk kunne få deres post inden kl. 14 – med en ublu pris til følge. Dette blev mere eller mindre et flop. Naturligvis fordi enhver seriøs virksomhed nu til dags er blevet mere og mere uafhængig af snail mail til sine forretningsaktiviteter.
- Sidste skud på stammen var også at nu skulle det koste penge at folk ville have en postboks. Blæse være med at postbudene blev lettet for en del post – husk på, at kriteriet i “gamle” dage var, at man skulle modtage en vis mængde post for at kunne få bevilget en sådan. Nu skulle citronen også presses der.
Et langt vigtigere klagepunkt
Til sidst: det absolut største, og mest skuffende, ved at besøge posthuset. Det er én ting, at det er omdannet til en forhal med halve basarer i forskellige byer [blandt dem jeg kender f.eks. Roskilde, Slagelse, Sorø] – men hvorfor i alverden er udvalget af it-hæfter så lille? Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke for længst er kommet en reaktion på dette fra Forlaget Libris, der laver disse hæfter.
De gange man spørger efter flere titler får man enten blot at vide at de “vistnok også kan fås på nettet” eller: “jeg kan da skrive det ned”. Mage til sur service skal man virkelig dumpe helt nede på HG-niveau for at præstere.
Fremtiden er at finde nye og kreative løsninger
Det er ikke sikkert, at PostDanmark er lydhøre overfor nye ideer, men jeg må erkende, at der virkelig er behov for at stramme op på forholdene hvis man skal bevare sit gode humør hvis først man har været forbi et posthus. Jeg foretrækker vores helt eget lokale. Sødt personale, og tingene er placeret fint langs væggene så man ikke skal tage eksamen i forhindringsløb…. 🙂
