Efter TV2-programmet “Basta” i ugens løb afslørede en storsvindler, der havde taget r*ven på mindst 7-9 personer med beløb i størrelsesorden 15-18.000 pr. stk., så melder der sig et godt spørgsmål.
Når det nu er så relativt billigt at sikre sig ordentligt, hvorfor vælger folk så at benytte bankoverførsel? Endda på så store beløb…
Jeg har lavet adskillige små handler hvor gammelt hardware eller gamle bøger kunne sælges med en lille skilling til ferieopsparingen. Jeg er faktisk kun blevet irriteret over besværligheder to gange, men aldrig snydt…
Den ene gang var en softwarepakke med defekt. Der ankom godt nok originale disketter, manual m.v., men sælger var ganske vel klar over at produktet var forældet, så da defekten blev konstateret ganske kort tid efter modtagelsen af pakken var der intet at gøre. Den sælger skulle have medsendt sin originale faktura (gerne i kopi). Nu er der så imidlertid mulighed for at bruge enten forsiden af manualen eller første disk til en konkurrent-upgrade. Selv dér kunne pengene nemt tjenes ind på “besparelsen”. 😉
Den anden gang i forbindelse med et bogsalg på pensum.dk hvor jeg måtte rykke for pengene da jeg flere dage forinden – for at spare “kunden” for efterkravsgebyr – havde sendt på forhånd. Manden havde nogle private problemer, men fredag blev den sag løst ved overførsel derfra. Så jeg kan ikke klage – lidt held må man altså få lov til at have, ikke sandt? 🙂
Egne erfaringer med QXL
Omvendt har jeg tidligere brugt QXL med tilfredsstillende resultater. Nok fordi jeg – under det gamle system de havde – brugte karakterbogen meget. Læste alt hvad jeg kunne, og blot den mindste mistanke gjorde, at vi holdt os langt væk.
Vi har lavet nogle glimrende handler, herunder bl.a. små oliemalerier der pryder vores indgang her i det lejede hus vi bor i. Udbyderen var meget flink, og vi handlede faktisk for det der tilsammen vist blev til et par tusinde. Han blev senere mere kommerciel og udbød sine varer uden ramme, hvorefter der kunne “tilkøbes” diverse mulige rammer til behørige priser.
Det som gjorde os sure var at den første kontante indbetaling fungerede godt (omend den tog 4 dage at registrere), men da jeg en måneds tid efter fulgte samme opskrift, blev vores konto ikke godskrevet den kontante indbetaling. Faktisk fik jeg ved telefonisk henvendelse nærmest en skideballe for at have benyttet denne betalingsform, fordi “vi kan ikke tjekke hvem der har åbnet brevet.”
I alle andre virksomheder er det ganske få medarbejdere der betros denne tjans, så der er styr på den slags, men vi valgte i hvert fald blot at standse vores handler helt og aldeles. Gennem den senere tid har vi så i stedet handlet hovedsageligt igennem Usenet (nyhedsgrupper).
Nyt auktionshus – auc247.com
Normalt skulle man tro markedet her i landet var dækket af QXL, DanAuktion m.v. Jeg er dog, efter Basta-programmet, blevet positivt overrasket over det nye auktionshus auc247.com, der bl.a. også vises i reklamespots på TV2. Du kan selv tjekke dem ud ved at bruge dette banner-link.
De er så fornuftige at de lige tjekker folks identitet før de godkender at en bruger kan oprette eller byde på auktioner. Derved mindskes risikoen for snyd, omend man jo aldrig helt kan gardere sig. Til gengæld kan det jo så heller ikke bagefter påstås at en person var i “god tro” når først der ligger et mere omstændeligt system bag en oprettelse.
